10 bud på god ledelse

God ledelse giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. Dårlig ledelse giver utilfredse medarbejdere og dårlige resultater.

God ledelse er den væsentligste produktivitetsfremmende faktor på tværs af brancher.

Men hvad definerer god ledelse? Der er mange bud. Nu afdød professor Erik Johnsen fra CBS (dansk ledelsesteoris grand old man) sammenfattede ledelse i tre elementer: Fastsættelse af mål, problemløsning og kommunikation.

I Berlingske kunne man i juli 2015 læse, at en række offentlige og private topchefer har sat sig for at opstille fem dogmeregler for, hvad der karakteriserer god ledelse.

Jeg vil tillade mig at brede definitionen lidt mere ud.

Jeg forventer ikke, at vi alle kan samles om én definition. Men jeg vil opfordre til, at den enkelte leder reflekterer over, hvad der efter vedkommendes mening er god ledelse – og agerer i overensstemmelse hermed.

Efter min mening scorer den gode leder højt på ti karaktertræk og evner:

  1. Lederen kan få andre med sig. Den gode leder skal først og fremmest vise retning. Lederen opstiller mål og evner at forklare, hvad der gør målene vigtige. Lederen evner at skabe opbakning til at nå målene.
  2. Lederen kan kommunikere på alle niveauer. Gode kommunikative egenskaber er vigtige, for hvordan vise retning, hvis ikke retningen kan kommunikeres, så vi alle ser billedet af fremtiden? Kommunikation kan ikke overlades til kommunikationsafdelingen. Den gode leder må i front og formidle budskaberne. Og den gode leder husker, at komplekse problemstillinger kræver enkle løsninger og enkle budskaber. Som kan gentages igen og igen.
  3. Lederen tager hånd om konflikter. Overraskende mange ledere er konfliktsky. Den gode leder ser konflikterne. Det er ikke lederens opgave at tage ansvar for løsningen af alle konflikter i organisationen, men de konflikter som medarbejderne ikke selv kan løse, skal lederen engagere sig i.
  4. Lederen er rollemodel. Den gode leder går forrest. Organisationen ser mere på, hvad lederen selv gør, end hvad lederen siger skal gøres. Hvis der er forskel på ord og handling, vil organisationen ofte gøre det samme, som lederen gør. En leder, som prædiker mådehold, kan ikke selv skrabe til sig. En leder, som prædiker tilstedeværelse, må ikke være fraværende. En leder, som prædiker mødedisciplin, må selv passe tiden.
  5. Lederen har faglig ballast og evnen til at erhverve ny indsigt. Den gode leder har en relevant faglig ballast ved ansættelsen og evner hurtigt at tilegne sig en solid indsigt i virksomheden og dens produkter. Men lederen behøver ikke være aktuar for at lede et pensionsselskab, og lederen behøver heller ikke være læge eller farmaceut for at lede en medicinalvirksomhed. Men et lederjob i den finansielle sektor, hvis man er talblind, er nok ikke en god ide.
  6. Lederen kan både træffe beslutninger og sikre, at de føres ud i livet. Den gode leder er god til at eksekvere. Beslutninger skal i dag tages i et tempo, som er højere end tidligere. Lederen skal tænke sig ordentligt om, men må ikke bruge for lang tid til at overveje, hvad der er den rigtige beslutning. Eller bruge for megen tid på at søge råd hos for mange. Lederen må have en vis appetit på risici. Alle beslutninger tages med en vis risiko, fordi ikke alle informationer er tilgængelige, eller fordi der ikke er tid til at indhente alle informationer forud for en beslutning. Beslutningen skal træffes vel vidende, at fejl opstår. Kunsten er ikke at undgå fejl; kunsten er at lære af sine fejl og ikke begå den samme fejl flere gange.
  7. Lederen har empati. At udvise empati er langt mere udfordrende end at udvise sympati. Det er enkelt at agere på sin sympati, fordi det ligger i tråd med ens egne holdninger. Empati kommer i spil, når man skal sætte sig ind i holdninger, som er divergerende fra ens egne. Også når de divergerende meninger kommer i form af et direkte modspil.
  8. Lederen arbejder situationsbestemt. Den gode leder formår at tilpasse ledelsen til medarbejderen. Kierkegaard talte om at møde mennesket der, hvor det er. Medarbejdere er forskellige og heldigvis for det. Nogle medarbejdere skal følges tæt; andre medarbejdere vil føle sig overvåget og udsat for et unødigt indgreb i deres udfoldelsesmuligheder, hvis de oplever tæt opfølgning. Lederen skal kunne dosere sin ledelse og vælge den rigtige metode.
  9. Lederen er rolig og transparent. Den gode leder bevarer overblikket og roen under pres. Lederen skal vise sin personlighed, men skal vise sig ligevægtig og ens i alle situationer. Lederen går ikke i panik, reagerer voldsomt eller bliver hidsig, når problemerne melder sig. Det er vanskeligt at opnå og bevare medarbejdernes respekt, hvis man ofte mister besindelsen, og ubalancen i magtforholdet betyder, at hårde, uoverlagte bemærkninger fra en leder rammer hårdt.
  10. Lederen kan sætte sit hold. Den gode leder forstår betydningen af at ansætte de rigtige medarbejdere. Teamets sammensætning er afgørende for at skabe resultater. Lederen ved, at et team skal sammensættes med forskellige personlige kvalifikationer. Alle personlige egenskaber skal nyde den samme respekt, og den gode leder ved, at de egenskaber, som ikke ligner vedkommendes egne, er de vigtigste at søge efter. Lederen ved, at det er smartest at omgive sig med nogen, som tilmed er dygtigere end en selv.

Det er sjældent at finde nogen, som scorer højt på alle parametre. God ledelse er lettere at definere end at praktisere. Trods mange års ledelseserfaring kommer jeg også til kort og må sande, at den gode ledelse ikke er nogen let disciplin. Men hvis man ikke som leder reflekterer over, hvad der definerer den gode ledelse, mangler man det kompas som fortæller, hvornår man er ude af kurs, og skuden skal rettes op for at komme i havn. Jeg har hermed givet mit bidrag.

Note: Indlægget er en udbygning af en klumme, som jeg har skrevet med min gode ven, Susanne Korsgaard, og som vi fik optaget i dagbladet Børsen.

Skrevet af

2 kommentarer

  • Andreas H. Petersen

    Godt indlæg, som jeg er meget enig.
    Med en baggrund fra forsvaret, kan jeg nikke genkendende til de “10 bud”, men jeg synes dog der mangler ét punkt – gennemslagskraft.
    Efter min tid i forsvaret deltog jeg på Power2Influence og det sparkede virkeligt r..! Troede ellers jeg havde prøvet en del i den retning.
    Hvad er din holdning til den type kurser?

    • Lars Mortensen

      Tak for de pæne ord.
      Jeg er meget enig i, at gennemslagskraft er vigtig. I forhold til mine bud på god ledelse mener jeg, at det er dækket af 1 (at få andre med sig) og 6 (træffe beslutninger og føre dem ud i livet).
      Jeg har ikke selv deltaget i kurser om personlig gennemslagskraft, men jeg er en varm fortaler for løbende videreuddannelse og kan bestemt kun anbefale, at man kigger på den slags kurser, hvis man har udfordringer på det område.

EFTERLAD EN KOMMENTAR