Ledelse er ikke raketvidenskab

Ledelse er ikke raketvidenskab

Af Lars Reinhardt Møller

Lindhardt & Ringhof

Vejl. pris: 299,95 kr.

 

Ledelse er ikke raketvidenskab. Det er titlen på tidligere oberst Lars Reinhardt Møllers nyeste bog om ledelse. Bogen har forord af Niels Duedahl, administrerende direktør for Syd Energi og Årets Leder 2013. Den kan anbefales.

Forsvaret kan få unge til at underkaste sig disciplin og hård træning for derefter at drage ud til fjerne egne og løse opgaver med fare for deres eget liv og til en beskeden løn. Det kan ingen andre. Hvad er det for knapper, som forsvaret trykker på? Hvordan motiverer forsvarets ledere soldaterne? Det er udgangspunktet for Møllers bog. Og for at starte med motivationen: Møller mener, at en af de væsentligste motivationsfaktorer er troen på, at der er en mening, med det man gør.

Møller blev berømt for Operation Bøllebank, hvor han var leder af den danske kampvognseskadron, som under borgerkrigen på Balkan i 1994 tog kampen op mod serbiske styrker i forsvaret af en FN observationspost. Pludselig vendte FN ikke den anden kind til, men slog igen.

Jeg har ikke selv været soldat, men jeg har i starten af min erhvervskarriere arbejdet i forsvaret og har her fået stor respekt for forsvarets lederuddannelse. Måske er jeg derfor lettere at imponere over bogen end så mange andre, selvom jeg også har blik for Møllers svage sider. Oberst Møllers temperament flugter fx ikke helt mine egne ledelsesidealer.

Møller er i bogen bedst, når han kommer med praktiske eksempler fra sine mange år i forsvaret. Han er dårligst, når han forsøger at forklare, hvordan hjernen og nervesystemet fungerer. Til førstnævnte hører fx hans herlige beskrivelse af, hvordan han som brigadechef dukkede op ude ved soldaterne, når de trænede. ”Jeg ringede altid til den pågældende bataljonschef og spurgte, hvor han var henne. Jo, han sad og administrerede på kasernen. Jeg kunne blot meddele, at jeg var ude at se til hans soldater, det gik godt, men de havde åbenbart nogle problemer med at få noget særligt materiel. Når jeg havde gjort det et par gange, oplevede jeg altid, at bataljonschefen var ude at se til sine soldater – også når jeg dukkede op uanmeldt – og således spredte denne udmærkede vane sig til alle brigadens enheder, hvilket igen skabte en positiv holdning i enhederne”. Møller er fuldt bevidst om, at hans besøg hos soldaterne tjener to formål: ”Når jeg dukkede op ude ved enhederne og spurgte, hvad brigaden kunne gøre for dem, om de manglede noget, eller om vi havde udtrykt os forståeligt, så var der allerede opnået en del street credit, men det var også kontrol”. Men kontrol kan udøves mere eller mindre begavet.

Bogen indeholder efter min mening mange gode ledelsesbetragtninger. En af dem er behovet for, at lederen definerer sit projekt. Hvorfor er du blevet leder? Du skal ville noget. Du skal ønske at gøre en forskel. Uden et projekt, ingen leder. Et projekt skal have betydning, være til at forklare og kunne samle folk. Et af Møllers projekter var som chef for en panserbataljon at gøre den til verdens bedste. Intet mindre. Det forlyder ikke, hvorvidt projektet lykkedes, men det er en anden af pointerne: Det er ok at stile højt.

En anden god betragtning – og ikke mindst når man sidder med bogen i hånden – er, at en bog om ledelse gør det ikke alene. Som Møller konstaterer: ”Teori uden erfaring er kun meget sjældent noget, der dur”.

Når man skal lede gennem andre, kan mange ledere drage nytte af Møllers gyldne regel: Man skal sætte sig i sine egne lederes sted. Ville man i deres sted ønske sig en leder, som blander sig i alle detaljer? Hvis ikke så lad være med at gøre det selv.

Jeg vil afslutte anmeldelsen og dermed opfylde en af Møllers læresætninger: At fatte sig i korthed. ”Lederen skal erkende, at enkelthed er godt. Meget enkelthed er meget godt”.

 

Skrevet af

EFTERLAD EN KOMMENTAR