Mål med omtanke

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse (KORA) har offentliggjort en analyse som viser, at der kan være utilsigtede negative effekter ved resultatbaseret styring. Selvom der kan stilles spørgsmål ved analysens metode, så har den straks pustet til debatten om, hvorvidt målstyring er af det gode eller det onde.

Opfattelsen blandt mange pædagoger, socialrådgivere, lærere og sygeplejersker er, at de bruger en uforholdsmæssig stor del af deres arbejdstid på at registrere deres indsats. Der er en parallel til mange private virksomheder, som bruger mange kræfter på rapporteringer. Næppe har man afleveret den ene bagudskuende økonomirapport, før deadline for den næste nærmer sig.

Men det glemmes ofte i debatten, at mål og målinger er et vigtigt styringsredskab. På samme måde som jeg nødig vil krydse Atlanten i båd uden kompas, så har jeg som leder behov for at få pejlinger på, hvor vi er i forhold til opfyldelsen af vores mål.

Mål er forudsætningen for, at du kan give dine medarbejdere større frihed til selv at bestemme, hvordan de vil opfylde målene. Det giver indflydelse på arbejdet og større trivsel. Men at opstille mål, uden at måle hvorvidt målene bliver opfyldt, giver ikke mening.

Jeg tror, at der er to forklaringer på frustrationerne hos mange velfærdsmedarbejdere i forhold til resultatbaseret styring. Dels måles der på for meget, dels føler medarbejderne, at der ikke måles på det rigtige.

Min anbefaling vil være at begrænse antallet af mål og fastlægge målene i dialog med medarbejderne, så de også kan se, at de valgte mål er relevante i forhold til deres arbejde. Målstyring skal være med til at forbedre kvaliteten af ydelser og produkter.

Mål er ikke statiske. De bør være knyttet til strategien, som heller ikke er statisk. I en periode kan det være relevant at måle på én ting, og i en anden periode på noget andet. Der er dog nok en beklagelig tendens til, at man ikke afskaffer en måling, hvis den først er indført.

Udover målinger knyttet til mål bruges der tid på at registrere arbejdet. Registreringer, der udelukkende anvendes for at dokumentere, at arbejdet er udført, bør begrænses. Når jeg kommer ind på et offentligt toilet, hænger der ofte et skilt som fortæller, hvornår toilettet er gjort rent. Den information kan jeg godt undvære.

Men registreringer kan også bruges til at hjælpe lederen til at blive klogere på et område. Hvis du fx som leder har ansvaret for en kunde- eller borgerservicefunktion, så kan det være meget nyttigt at vide, om henvendelserne primært kommer via besøg i åbningstiden, telefonopkald eller e-mail. Og det kan være nyttigt at vide, hvad folk spørger om. Men når du via registreringerne efter en periode har dannet dig et indtryk af området, så behøver du jo ikke fortsætte med at registrere henvendelserne. Så har du fået et grundlag for at beslutte, hvordan opgaven løses bedst muligt.

Trods KORA’s rapport er resultatbaseret styring kommet for at blive. Men værktøjet skal anvendes med omtanke.

Skrevet af

EFTERLAD EN KOMMENTAR